EMNER

42 lyst-fiskere forsøgte sig om natten

Vinderene fra natkonkurrencen. Billedet er taget i morgendisen kl. 5:30. Konkurrencen sluttede kl. 5:00. Michael Jul Andersen i midten vandt 1. præmien. Ronnie Jacobsen til højre vandt 2. præmien. Dieter Kupietz til venstre vandt 3. præmien

GUNDERUP:42 lystfiskere nød sommernatten ved Gunderup Fiskesø, da de holdt traditionen i hævd, med at holde natkonkurrence. Samtidig var fiskene også lidt medgørlig, så der blev fanget 40 ørreder i løbet af natten. Natkonkurrencen blev indledt lørdag aften kl. 21, og varede til søndag morgen kl. 5, hvorefter nattens fangst kunne opgøres. Gennem det meste af natten så det ud til at Ronnie Jacobsen, Gl. Ullits, skulle vinde alle tre præmier. Men i slutspurten blev han overhalet med at fange den største ørred og de fleste, så det blev til en andenplads. Han fangede ialt seks fisk, hvoraf den største var på 3,7 kg. Han blev overgået af Michael Jul Andersen, Flejsborg, der fangede en på 4,8 kg. Den der til slut havde fanget flest ørreder var tyskeren Dieter Kupietz, der ialt fangede 9 stykke. Han havde for nyligt fundet frem til Gunderup Fiskesø, og havde prøvet den i ugen op til konkurrencen, inden han tilmeldte sig.