426 km på ét døgn
God indtægt til ungdomsarbejde og roernes talentudvikling.
HADSUND: Mikkel Knudsen, ungdomsroer fra Hadsund Roklub, tog både første og sidste rotag, dog med hele 24 timers mellemrum, da 57 forskellige roere fra roklubben på skift satte sig i den opstillede romaskine for at ro så langt som muligt på 24 timer.
426 km viste computeren, da de 24 timer var overstået. Lidt færre kilometer end sidste år. Forud for den årlige event på Butikstorvet i Hadsund havde mange af klubbens medlemmer samlet kilometersponsorer rundt i by og opland. Hver kilometer der blev roet ind på computeren bliver således 171 kr. værd, og et kærkomment tilskud til klubbens ungdomsarbejde og talentudvikling. Alene i denne sæson har roklubben brugt 435.000 kroner på talentudvikling og -pleje i ungdomsafdelingen.
Hver roer roede tre gange to timer. De yngste helt ned til 10 år lagde ud, og siden tog klubbens landsholdsroere over.
Roerne formelig sprang på skift ind i romaskinen for at give den fuld gas, for så igen at kaste sig ud til den anden side 20 sekunder senere, og derved overlade maskinen til den næste roer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.