43-årig afpressede tidligere kammerat

Ved et lukket grundlovsforhør i Retten i Hjørring blev en 43-årig mand varetægtsfængslet i fire uger

Anna Bech Sørensen
En 43-årig mand blev tirsdag ved et grundlovsforhør varetægtsfængslet fire uger for trusler og afpresning. Arkivfoto Bente Poder
Kriminalitet 14. november 2017 13:21 - Opdateret 14. november 2017 17:16

HJØRRING: En 43-årig mand har igennem halvandet år afpresset en tidligere kammerat.

Det kom frem til et lukket grundlovsforhør tirsdag ved Retten i Hjørring, hvor den 43-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den 43-årige blev anholdt mandag morgen. Offeret og den 43-årige kender hinanden fra teenageårene.

Den 43-årige er sigtet for 6. maj sidste år at have begået røveri mod offeret på hans adresse i Hjørring.

På samme dato er den 43-årige sigtet for at have truet nogle vidner, ligesom han er sigtet for at have forsøgt at afpresse offeret siden 6. maj sidste år til november i år med et beløb hver måned.

Til grundlovsforhøret nægtede den 43-årige sig skyldig i de tre hovedforhold og han kærede fængslingen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...