43-årig delte børneporno via Skype

En 43-årig mand dømt for at dele og være i besiddelse af flere hundrede børnepornografiske billeder og film

43-årig mand nægtede sig skyldig, men Retten i Hjørring troede ikke på ham. Arkivfoto

43-årig mand nægtede sig skyldig, men Retten i Hjørring troede ikke på ham. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:En 43-årig mand fra Frederikshavn blev tirsdag dømt for at have været i besiddelse af børneporno og udbredt det på internettet via Skype.

Efter en anmeldelse i foråret 2013 fandt politiet flere hundrede børnepornografiske billeder samt et mindre antal film på mandens computer. Her kunne man også fastslå, at den 43-årige havde delt nogle af billederne og filmene på internettet.

Men den 43-årige nægtede sig skyldig i Retten i Hjørring, og forklarede, at nogen enten måtte have hacket sig ind på hans computer, eller have haft personlig adgang til den, fortæller anklager Susanne Hansen.

Retten fandt dog beviserne mod manden så tunge, at de idømte ham fem måneders ubetinget fængsel.

Den dom ankede den 43-årige på stedet til Landsretten.

Forsiden