43-årig erkender vold mod Sonja - men nægter drab

En 43-årig mand erkendte sig i et grundlovsforhør i morges skyldig i vold mod den 10-årige Sonja Emborg. Han erkendte også at have efterladt pigen i hjælpeløs tilstand. Derimod nægtede han sig skyldig i sigtelsen for drab. Manden blev varetægtsfængslet i

AALBORG:Sonja Emborg forsvandt fra sit hjem i landsbyen Mjels syd for Aalborg torsdag formiddag. Fredag aften blev hendes lig fundet ved en spejderhytte knap fire kilometer fra hjemmet. Sonajs tre år ældre bror havde torsdag ved 10-tiden sagt farvel til sin søster og var taget med en teletaxa til Ungdomslegene i Aalborg sammen med en udenlandsk dreng, som er indlogeret hos familien i Mjels i forbindelse med Ungdomslegene. Da pigens far ved 15-tiden kom hjem, var hun der ikke, hvilket var meget usædvanligt, idet hun betegnes som en type, der som regel gav besked til sine forældre, hvis hun gik nogen steder. Pigens mobiltelefon blev også fundet i huset, hvilket gav næring til frygten om, hvad der kunne været sket hende. Sonja havde nemlig som alle andre piger i den alder en vane med at have mobiltelefonen med overalt. Ved 18-tiden begyndte familien at ringe rundt til venner og bekendte, og da det ikke havde givet resultat, blev politiet omkring midnat kontaktet. Efter nogle flere opringninger opgav faderen og bad politiet om at efterlyse datteren. Da hun fredag endnu ikke var dukket op, blev der staks iværksat en storstilet eftersøgning med politihunde. I alt 18 hundeførere var på opgaven, og mange mødte ekstraordinært ind fra ferie og fridage. Også en af Hærens helikoptere cirklede i luftrummet over Mjels og omegn, og dykkere fra Falck blev sendt ud i mudrede vandhuller i kridtgravene i lokalområdet. Udover det almindelige opbud af kriminalteknikere var det også sendt bud efter en specialist fra København, det har særlig forstand på fingeraftryk.