43-årig mand i kritisk tilstand efter soloulykke i bil

Den forulykkede mand er i helikopter bragt til Odense Universitetshospital efter et færdselsuheld.

En 43-årig mand er i kritisk tilstand efter en soloulykke i en bil nær byen Rødekro tæt på Aabenraa.

Det oplyser vagtchef ved Sydjyllands Politi Nikolaj Hølmkjær lørdag aften.

Omkring klokken 18.00 lørdag modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld.

En forulykket bil var gået i brand. Da politiet og det lokale beredskab nåede frem til ulykkesstedet, var det lykkedes anmelderen at slukke ilden.

En 43-årig mand sad dog fastklemt i bilen. Det lykkedes at få ham ud.

Herefter blev manden med helikopter fløjet til Odense Universitetshospital.

Vagtchefen betegner den 43-åriges tilstand som "meget kritisk" og oplyser, at politiet i løbet aftenen vil komme med yderligere oplysninger om hans tilstand.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.