43 dræbt i nyt angreb mod civile i Burkina Faso

To landsbyer i Burkina Faso kom søndag under angreb fra militante personer. Mindst 43 civile er dræbt.

Mindst 800.000 mennesker er drevet på flugt fra deres hjem i Burkina Faso, siden volden brød ud i landet i 2015. De fleste bor nu i flygtningelejre. (Arkivfoto)

Mindst 800.000 mennesker er drevet på flugt fra deres hjem i Burkina Faso, siden volden brød ud i landet i 2015. De fleste bor nu i flygtningelejre. (Arkivfoto)

OUAGADOUGOU:Mindst 43 mennesker er dræbt i det nordlige Burkina Faso. Det meddeler regeringen i det vestafrikanske land mandag.

Angrebet, der fandt sted søndag, var rettet mod to landsbyer i den nordlige del af Burkina Faso.

Det er et af de blodigste angreb i landet i det seneste år.

Jihadistgrupper og militante grupper har flere gange tidligere angrebet civile i det område, der grænser op mod Mali.

Ingen gruppe har umiddelbart taget skylden for søndagens angreb.

Burkina Faso ligger i Sahel-regionen, der har oplevet en stigning i islamistiske, ekstremistiske angreb.

Tusindvis af civile og soldater er i de seneste år blevet dræbt under voldelige konflikter i Sahel-regionen. Volden begyndte i Mali i 2012 og spredte sig efterfølgende til nabolandene Burkina Faso og Niger.

Siden 2015 er omkring 800 personer blevet dræbt i Burkina Faso, og cirka 800.000 er blevet tvunget fra deres hjem.

Landets præsident, Roch Marc Christian Kabore, har betegnet situationen som en "hidtil uset humanitær krise".

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.