43 gæstede ridelejr i Ranum
I uge 28 afholdte Ranum Rideklub deres årlige ridelejr, hvor 43 børn i alderen 6-19 år deltog

Ridelejr i Ranum. Privatfoto
RANUM:Ridelejren startede tirsdag hvor de små ryttere i alderen 6-10 år kom kl. 10.00. De skulle i løbet af dagen ride to gange, have forskellige konkurrencer, hygge og spille rundbold i ridehallen. Dagen sluttede sent, hvor alle sov i stort telt i ridehallen.
I løbet af de tre dage red de dressur, spring, tur til stranden, var i Days Rønbjerg og bade, havde konkurrencer i hestens udseende og rengøring af hesten, rundbold i ridehallen mm.
Fredag middag var der holdskifte og de store ryttere i alderen 13-19 år kom på ridelejr til søndag. Det var tre dage med fart overfeltet, hvor fredagen gik med smidighedsøvelser, hestens udseende, sygdomme og springundervisning.
Lørdagen red alle dressur om formiddagen, og eftermiddagen gik med en tur til Days Rønbjerg badeland og bowlingecenter. Efter aftensmaden red de flittige ryttere 20 km til stranden og rundt i området. Rytterne var efterhånden ved, at være godt trætte men der var dog stadig søndagens program, som stod på morgenridning kl 7.00, hvorefter rytterne blev kørt til Melgaards heste, hvor de fik prøvet at ride islændere. Her fik spring-dressur rytterne en anden rideoplevelse med små hurtige ponyer.
Efter islænder-besøget gik turen en tur til Silkeborg får at så dressur, da der her var jysk rideuge. Efter endt ridelejr tog alle trætte hjem med gode oplevelser i bagagen.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.