43 hold er med i årets Nors Cup

440 spillere fra 13 klubber deltager i weekendens stævne

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Min bekymring er, at der ikke findes klubber nok i fremtiden, da mange klubber jo slår deres ungdomshold sammen, siger Ingrid Ottesen.

NORS:Ungdoms-håndboldturneringen Nors Cup, der løber af stablen for 19. gang i denne weekend, har i år deltagelse af 43 hold fra 13 klubber, skriver Thisted Dagblad søndag.

Og det er faktisk ti hold mere end i fjor, fortæller Ingrid Ottesen fra Nors BK, der står bag stævnet.
Det er dog langtfra rekord.
- Vi var oppe på 60 hold for nogle år tilbage. Men det er simpelthen for mange. Nu skriver vi faktisk i indbydelsen, at vi højest vil have 50 hold med. ellers kommer det til at knibe med at finde overnatningssteder til alle deltagere, siger Ingrid Ottesen.
Traditionen tro bakker primært de lokale klubber op om stævnet. Men i år er det faktisk Randers Freja, der er mødt talstærkt op.
- De har hold med i alle rækker og stiller med 100 spillere, siger Ingrid Ottesen.
Traditionen tro henvender Nors Cup sig udelukkende til A og B-hold.
- Vi har bevidst valgt elitespillere fra, da der jo er nok stævner til dem, siger hun.
Ingrid Ottesen skønner, at der i år er 50 til 60 frivillige med til at holde stævnet i gang. Kampene spilles i hallerne i Snedsted, Sjørring og Nors.
- Jeg føler, at der er en generel opbakning her i lokalsamfundet til at bakke op. Og så er det jo også en god måde at tjene penge til klubben på, siger Ingrid Ottesen.
Hun håber, at Nors Cup kan overleve på længere sigt, da håndbold for tiden har lige så svært ved at tiltrække nye unge som mange øvrige idrætsgrene.
- Min bekymring er, at der ikke findes klubber nok i fremtiden, da mange klubber jo slår deres ungdomshold sammen, siger Ingrid Ottesen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.