43 unge sendt tilbage på skolebænken

Jobcenter Brønderslev holder øje med unge, der har fået uddannelsespålæg

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:Det nyeste påhit for at få unge mennesker på kontanthjælp ud i arbejdslivet er uddannelsespålæg, og fra januar til maj har 43 unge i Brønderslev Kommune fået sådan et stukket ud.

Med et uddannelsespålæg, stiller kommunen krav til den unge om at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Hvis den unge ikke lystrer, kan kommunen lukke for kontanthjælpen og A-kassen kan lukke for dagpengene.
- Det følges tæt, om ovenstående tilgang er den rigtige strategi for at fastholde de unge i udannelsesforløb. Der er pt. ikke oplevet frafald, men jobcentret vil være opmærksom på udviklingen samt, hvor mange unge der vender tilbage i kontanthjælpssystemet, skriver Jobcenter Brønderslev i en gennemgang til beskæftigelsesudvalget.
De unge dagpengemodtagere har stadig deres første uddannelsespålæg til gode, men de vil også få et uddannelsespålæg, hvis de falder indenfor målgruppen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.