EMNER

432 bridgespillere indtager Hjallerup Idrætscenter på søndag

HJALLERUP:Den første større begivenhed i år 2005 i Hjallerup finder sted søndag eftermiddag, når Hjallerup Bridgeklub med 432 gæstende bridgespillere indtager Hjallerup Idrætscenter for at afvikle klubbens traditionelle nytårsturnering. Det er et af de bridgestævner, der har flest deltagere. Tæt på juleferien - 432 deltagere betyder, at vi er lidt færre end sidste år, hvor der var over 500 deltagere, siger bridgeklubbens formand Knud Aaen. Det mener han bl.a. kan skyldes, at turneringsdagen er lagt for tæt på nytår, hvor mange - også bridgespillere - endnu ikke er kommet hjem fra en forlænget juleferie. Men man kan dog endnu nå at melde sig til, fortæller Knud Aaen. Dog kan han ikke garantere, at man kommer med. Der skal tilmeldes ialt 24 nye spillere - 12 par - hvis vi skal have flere deltagere med. Turneringen afvikles nemlig i puljer, hvortil spillerne er seeded efter tidligere resultater. Et puslespil Der er 12 par i hver pulje, som spiller mod de andre 11 par i puljen tre gange. Så hver enkelt af de 24 deltagere i puljen alle spiller 33 spil i løbet af eftermiddagen, kun afbrudt af en kaffepause. Knud Aaen har som turneringsleder ansvaret for, at de 30.688 spillekort, som er nødvendige til en turnering med 432 deltagere er blandet og fordelt rigtigt, så turneringen kan afvikles gnidningsfrit. Herudover skal hver deltager have udleveret en mappe med meldekort, som selvfølgelig også skal være rigtig placeret. Så det er et større puslespil, man har arbejdet med op til turneringsdagen. Der er præmier til de tre bedst placerede par i hver af de 18 rækker, og der spilles endvidere om en vandrepokal, udsat af Hjallerup Samvirke, og som vindes af det par, der har turneringens højeste score.