44 hold til sommercup på Bedsted Stadion

Sportsweekend med masser af kampe i Bedsted

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bedsted Idrætsforening fik ros for et godt arrangement med de mange kampe i weekenden. Foto: Jan Palm

BEDSTED:Weekenden har budt på masser af ungdomsfodbold på Bedsted Stadion, hvor der lørdag var ungdomsafslutning i den 100-årige Bedsted Idrætsforening, der har markeret jubilæet på forskellig vis.

Ved afslutningen var mange spillere, søskende og forældre mødt frem, og udover boldspil m.m. blev årets BIFere på ungdomsfronten kåret. Det blev Christian Ifversen, som foruden selv at spille har været hjælpetræner gennem flere sæsoner, og Emma Broksø, der foruden at spille selv i Thisted FC, har været hjælpetræner for sin far i U 13-afdelingen i Bedsted.

Sommercup

Bedsteds tradition med at lade alle hold spille på hjemmebane i sidste runde til Sparekassen Thy Sommercup, var igen søndag en stor succes - vejret drillede lidt med enkelte regnbyger, men det stoppede ikke børnene fra at have en god dag på stadion, fortæller Jan Palm fra Bedsted-foreningen.

Der blev spillet 47 kampe på 10 baner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.