45 år med kammeraterne

Nyrups tid er omme, mener Hans Thomsen

Ældreforhold 14. september 2002 08:00

AALBORG: Når Socialdemokratiet i weekenden holder partikongres, er Hans Thomsen for første gang i omkring 30 år ikke med som delegeret. Han skal holde fødselsdag - og er i øvrigt netop gået af som formand for kredsbestyrelsen i Aalborg Vest i Socialdemokratiet, hvor han har været bestyrelsesformand siden 1982 og bestyrelsesmedlem siden 1974. - Nu fylder jeg 70 år, så mener jeg, at jeg skal lade nogle nye kræfter komme til, fortæller den gråhårede mand i dagligstuen i det lille hus i Hasseris, hvor han bor med sin kone, Ingrid Thomsen. Det betyder nu ikke, at han har pakket det røde flag sammen. Han er stadig aktiv i den socialdemokratiske organisation, i vælgerforeningen, fællesledelsen, partiforeningen og mere til. - Han er det hele. Jeg har sommetider skrevet det op på en liste, så var der 16-17 foreninger. Er han ikke til møde det ene sted, er han dét det andet, skælder Ingrid Thomsen ud med et mildt smil. Hun er selv aktiv socialdemokrat ligesom resten af familien. De brænder for politik, så selv om Hans Thomsen frasiger sig en enkelt tillidspost, går der stadig en masse af tid med arbejdet i organisationen. - Jeg meldte mig ind i partiet for cirka 45 år siden. Jeg vil gerne lave et stykke arbejde organisatorisk, men det har aldrig intereseret mig selv at være politiker, siger Hans Thomsen, der som medlem af kandidatudvalget har været med til at stille et utal af folketingskandidater og amts- og byrådspolitikere op. Efterløn Det med at lade nye kræfter komme til mener han også, at en anden fremtrædende socialdemokrat burde tage op til nøje overvejelse. Hans Thomsen er ikke så vild med Nyrup, og han støttede Auken ved formandsopgøret for ti år siden sammen med resten af Nordjylland. - Jeg synes, han skal trække sig selv. Krag fik også skæld ud, men da han gik af, var han en statsmand. Nyrup bør gøre det samme. Hvis han løber linen ud, så får han et dårligt eftermæle, mener Hans Thomsen. Nyrup begik efter Hans Thomsens mening en uoprettelig brøler ved at forringe efterlønnen. - Efterlønnen skulle vi have beholdt, som den var. Jeg ville have kæmpet til det yderste. Det var dér, Nyrup tabte ansigt. Man kunne have hævet fagforeningskontingentet i stedet. Det med efterlønnen følger ham, det blev han upopulær på, og det kan han nok ikke ændre på. Den hænger vi på, siger Hans Thomsen, der dog ikke synes, det er rimeligt. - Han er ikke ringere end de andre, men han er slidt efter at have været formand i ti år. At der ikke skulle være noget alternativ til Nyrup, kan Hans Thomsen ikke følge: - Vi kan sagtens finde en, der er god nok. Vi har en her i Aalborg - Frank Jensen. Med Anker på stranden Hans Thomsen har haft rigtig mange gode oplevelser gennem de mange år, hvor han har brugt fem-seks dage om ugen på partiet. Han er selv en rigtigt arbejder og har arbejdet med at reparere maskiner på en klædefabrik, ligesom han har været pedel på et plejehjem. Han har mødt de tidligere statsministre Jens Otte Krag, H. C. Hansen, Hans Hedtoft og Anker Jørgensen masser af gange. - Når Anker kom herop, så skulle vi altid den vej af Blokhus, inden vi skulle ud til et møde. Så gik jeg og Orla Hav, der dengang var kredsformand i Nord-kredsen, en tur på stranden med Anker Jørgensen. - Anker tog også altid skoene af, når han kom ind i en bil eller et hus. Det var noget sjovt noget. Han var virkelig en mand, der kom fra arbejderbevægelsen. Det sagde Krag også den nat, han udnævnte ham, fortæller Hans Thomsen. Hans yndlingsstatsminister gennem årene er Jens Otte Krag, men også Anker Jørgensen er han begejstret for. - Anker kunne altid fange folk. Han kunne altid få en forsamling med og fortælle en vittighed. Han var folkelig. Den evne mangler Nyrup, vurderer Hans Thomsen. Et eksempel på en rigtig politiker fra arbejderklassen er nordjyden Evald Kristensen, som kom i folketinget. - Han havde gået nede på havnen og fejet. Hans mor var graver. Han vidste, hvor skoen trykkede. Han havde det i sig, siger Hans Thomsen. Men generelt mener han nu, at den tid er forbi, hvor statslederens primære erfaring er hentet på fabrikken. - Det kan jo ikke nytte, at vi brokker os over, at det ikke er arbejdere nok i Folketinget, for vi vil jo også gerne have, at vores egne børn får en uddannelse. I min tid var det fint nok med en realeksamen, men i dag har de fleste en større uddannelse, og det kan man også blive nødt til for at klare sig. Man skal være vidende og sætte sig ind i alting. Solidaritet Det med, at partiet savner fornyelse, er han nu enig i. Man skal forny sig løbende, men man skal også holde på noget af det gamle. Og det skal være en fornyelse af det politiske indhold, det hjælper ikke noget at rette på navnet eller ændre symbolet. - Forslaget om at fjerne rosen er noget forskrækkeligt noget, fastslår Hans Thomsen med en afværgende håndbevægelse. De gamle socialdemokratiske værdier betyder meget for familien, og den røde fane er et symbol med indhold for Hans Thomsen. - Det betyder sammenhold og solidaritet. Man skal kunne unde andre noget. Dem, der mangler, skal man hjælpe. Det er en grundholdning. Solidariteten, den skal være der. Det er stensikkert Socialdemokratiets og fagbevægelsens fortjeneste, at vi har fået det så godt. De har sørget for, at arbejderne fik gode forhold og for eksempel kan købe et hus, siger Hans Thomsen. Hans Thomsen ser en tendens til, at solidariteten er gået lidt fløjten i de senere år. - Men den skal nok komme igen. Hvis den borgerlige regering bliver siddende og fortsætter deres politik med skattestop og nedskæringer, så får folk det ringere, og så kommer solidariteten igen. Når man har det dårligt eller har noget at klage over, så kommer solidariteten, siger Hans Thomsen og peger på dagens avisoverskrift om 8000 kommunalt ansattes strejke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...