45-årig dømt for årelangt misbrug af døtre

En 45-årig mand skal fem år i fængsel for seksuelle overgreb mod sine to små døtre.

25. juni 2014 15:14

En mand på 45 år er onsdag blevet idømt fem års fængsel for otte års seksuelle overgreb mod sine to døtre. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden, der er fra Albertslund, stod tiltalt for seksuelle krænkelser igennem otte år fra cirka 2005 til 2013 mod døtrene, som i dag er ni og 12 år gamle.

Manden er dømt for "anden seksuel omgang end samleje" med den ældste datter, fra hun var fire til fem år, og indtil hun fyldte 12 år.

Misbruget af den yngste datter stod på, fra hun var fem til otte år gammel.

Manden straffes desuden for fuldbyrdede samlejer med den ældste pige i to år, fra hun var 10 til 12 år gammel.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...