Brovst

45-årig dræbt af taxi i Brovst

BROVST:En 45-årig mand fra Brovst-egnen mistede i aftes ved 19-tiden livet, da han blev kørt ned af en taxi på Vasen ved Brovst. Manden gik tilsyneladende i højre side af vejen i retning mod Torslev, da han blev ramt bagfra af taxien. Han havde ingen papirer på sig, og først kort før 22-tiden lykkedes det politiet i Løgstør at identificere ham. Da alle pårørende i aftes ikke var underrettet om ulykken, kunne politiet ikke oplyse yderligere om den dræbtes idenditet. /ritzau/