Tyverier

45-årig fængslet i 14 dage

Er sigtet for tyveri i Hobro

14 dage bag tremmer. Det er rettens foreløbige afgørelse i en sag mod en 45-årig mand fra Hobro. Han er sigtet for tyveri og forsøg på tyveri fra bl.a. forretningerne Østergaards Farvehandel og Andrea på strøget i Hobro. Sagerne er ganske godt belyst, og den 45-årige kan formentlig se frem til at få sin dom allerede inden varetægtsfængslingen udløber. Manden har gennem årene forsøgt sig adskillige gange som tyv, men det er gået galt den ene gang efter den anden. Faktisk var han prøveløsladt, da han begik de nye tyverier.