Narkokriminalitet

45-årig formodet smugler udleveres

Endnu en mand ventes fremstillet i hash-sagen fra Ålbæk

Arkivfoto

Arkivfoto

ÅLBÆK:Nordjyllands Politi forventer i dag at få udleveret den 45-årige nordmand, som på begæring af dansk politi blev anholdt torsdag i Norge mistænkt for medvirken til forsøg på smugling af 250 kilo hash fra Aalbæk Havn til Norge.

Det oplyser politikommissær Allan Overgaard.

- Manden har accepteret en frivillig udlevering til Danmark, og vi forventer, at han ankommer i dag, så han kan blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag i Hjørring, siger Allan Overgaard.

Flere anholdte

Tirsdag i sidste uge blev en 38-årig norsk statsborger anholdt i Oslo-området tirsdag og udleveret til Danmark torsdag aften og efterfølgende varetægtsfængslet i Hjørring ligeledes som sigtet i sagen.

Han nægtede at udtale sig.

Dermed mangler politiet blot at få anholdt den 28-årige Jan Roar Ims, der blev efterlyst allerede 11. januar, for at have fat i den personkreds, som Nordjyllands Politi mener, er involveret i det fatale smuglerforsøg.

Dræbt under skyderi

Det var søndag aften 6. januar, at Nordjyllands Politi sammen med politiets aktionsstyrke efter lang tids efterforskning i samarbejde med norsk politi slog til på Aalbæk Havn mod smuglerne.

Under aktionen forsøgte de tre norske smuglere at stikke af i en hurtig speedbåd, men en båd ført af frømandskorpset vædrede, båden og det kom til skudveksling, hvor en 49-årig nordmand blev dræbt, mens en 27-årig nordmand og en PET-agent blev såret

Desuden blev en 36-årig nordmænd anholdt.

Han har sammen med den 27-årige i et grundlovsforhør i januar erkendt besiddelse af 45 kilo hash.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst