AALBORG:157 personer er blevet sigtet for sammenlagt 191 forseelser efter en ugelang indsats, hvor Nordjyllands Politi har haft ekstra mandskab på vejene til at tjekke cykler, knallerter og biler.
Politiet har lavet razziaer rundt om i regionen i perioden fra 24. september til 28. september, og nu er de klar til at gøre status over indsatsen i Aalborg.
Der har været afholdt 9 razziaer rundt om i Aalborg og politiet har standset 452 køretøjer.
Unoder i trafikken
108 cyklister er blevet taget for unoder i trafikken. Hovedparten er blevet standset for at køre over for rødt og for at køre på fortov.
48 knallertkørere blev taget for blandt andet manglende ansvarsforsikring, manglende hjelme, dårlige bremser og manglende lys.
21 af knallertkørerne blev taget med ulovlige knallerter.
Politiet standsede også biler ved razziaerne, og det har ført til 35 sigtelser.
Nordjyllands Politi forventer et samlet overblik over alle razziaerne i Nordjylland senere på ugen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.