Trafikulykker

46-årig fodgænger dræbt

KØBENHAVN:En 46-årig mand mistede livet, efter at han mandag formiddag blev ramt af en bil ved Søtorvet i København, oplyser politiet. Bilen kørte på en lysmast, tippede rundt på taget og ramte den 46-årige fodgænger. Føreren af personbilen slap fra ulykken med livet i behold og kom ifølge politiet kun lettere til skade. /ritzau/