46 ¿luftkasteller¿

Arrogant at lade borgerne vente på de populære bøger

MARIAGERFJORD:Store biblioteker i Århus, Odense og København præsenterer deres lånere for ventetider på op til et år, når det gælder aktuelle og meget populære bøger. Den slags kødannelse opleves sjældent af borgere i Mariagerfjord Kommune. - Jeg synes, det er en både arrogant og højrøvet politik, når man lader borgerne vente så længe på en bog, mener Hans Ulrich Hansen, bibliotekschef. Mariagerfjord Bibliotekernes strategi er derfor at købe mange eksemplarer af de bøger, som man véd, efterspørges af lånerne Et konkret eksempel er den voldsomt populære ¿Luftkastellet der blev sprængt¿ af Stieg Larsson. Mariagerfjord købte 46 eksemplarer. Det er tre gange så mange som bibliotekerne i f.eks. Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommuner, der indbyggermæssigt er næsten lige så store. Alle 46 eksemplarer er udlånt, men ventetiden er kort. I løbet af et par uger vil lånere, der har reserveret, kunne fordybe sig i ¿luftkastellet¿. De rigelige indkøb skyldes én ting: - Vi har en knaldhamrende god materialekonto, så vi kan købe mange eksemplarer af udvalgte titler. Men vi har stadigvæk også råd til at købe bredt ind som alle andre biblioteker, forsikrer Hans Ulrich Hansen. I de seneste par år er biblioteksvæsenets budget reduceret med en million kroner. I fjor holdt man alligevel materialekontoen intakt, fordi den prioriteres højt. I stedet klarede man nedskæringer ved at skære i personalet ved naturlig afgang. - Desværre er vi nødt til i 2008 at skære 10 procent i materialekontoen, siger Hans Ulrich Hansen.

Forsiden