46 millioner lander i danskers lomme

Andenpræmiepuljen i Eurojackpot vokser til vilde højder

PR-foto: Danske Spil

PR-foto: Danske Spil

LOTTO:En dansker vandt fredag 46 millioner kroner i Eurojackpot - og det var vel at mærke en andenpræmie, der gav det rare beløb på kontoen. For tredje uge i træk var der nemlig ingen, der havde heldet til at ramme vinderkombinationen, så førstepræmiepuljen fortsætter uændret med 570 millioner kroner om bord endnu en gang.

Det er samtidig det højeste niveau, den kan nå, så de penge, der ellers skulle lægges oven i puljen, flyder nu nedad til andenpræmiepuljen, der lander på 139 millioner kroner.

Den heldige vinder var ikke alene om at vinde 2. præmien og deler den således med to andre. Den vindende kupon blev købt i Føtex på Vesterbrogade 74-76, 1620 København V.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst