Trafikulykker

47-årig fik betinget frakendelse af kørekort

LØGSTØR: En 47-årig kvinde fra Løgstør er ved retten i Fjerritslev idømt en bøde på 1.500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet. Kvinden var tiltalt for, at hun en morgen i oktober sidste år ikke havde overholdt sin ubetingede vigepligt, da hun i bil kørte ud Tolstrupvej ud på Aarsvej. Hun forårsagede derved et færdselsuheld, idet en motorcyklist, der kom ad Aarsvej, ikke kunne undgå påkørsel. Der skete en del personskade på motorcyklisten og materiel skade på bil og motorcykel. Dommen er fast praksis, og der var ikke noget grudlag for at undgå den betingede frakendelse af kørekortet, der betyder, at kvinden skal op til køreprøve i såvel teori som praksis. Kvinden modtog dommen uden ankefrist til landsretten. nca