47-årig reddet fra at drukne

Nibe 1. juli 2003 08:00

NIBE: En 47-årig mand fra Nibe blev sidst på eftermiddagen i går reddet fra at drukne, efter at han var kæntret med en robåd i Limfjorden ud for Nibe. Manden var ifølge Løgstør Politi ved at prøve en robåd, da han faldt i vandet. Vagthavende ved politiet kunne i aftes ikke sige, om det skyldtes manglende erfaring, eller om han måske havde fået et ildebefindende. Det foregik på forholdsvist lavt vand, og derfor kunne manden hurtigt reddes i land. Han blev kørt til Aalborg Sygehus Syd, hvor han mandag aften blev meldt uden for livsfare.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...