Udland

47 frygtes druknet ved Vestafrika

DAKAR:Mindst en er omkommet og 46 andre savnes, efter at en båd forliste ud for Guinea Bissaus kyst, sagde kilder i den vestafrikanske stats flåde mandag. Ifølge myndighederne var båden overfyldt, da den kom ind i en storm søndag. Den havde 50 passagerer om bord. Båden, der var en traditionel kanoagtig båd, var i fast rutefart mellem kystbyen Biombo og øen Pecixe. Passagerne var medlemmer af en lokal islamisk organisation, som skulle deltage i religiøse ceremonier på Pecixe. /ritzau/AFP