Aalborg

48-årig fortsat forsvundet

FREDERIKSHAVN:Selv om alt tyder på, at 48-årige Leo Rosenberg stadig er i live og måske færdes i Frederikshavn, har politiet ikke fået ham indkredset. Som omtalt i gårsdagens avis kunne personalet i Havnesuper i Frederikshavn fortælle, at Leo Rosenberg mandag formiddag spiste et måltid mad i cafeteriaet. I øvrigt lagde personalet mærke til, at han talte "sort". De pårørende har siden genkendt Leo Rosenberg på billeder fra supermarkedes overvågsningskamera. Blandt andet kunne familien genkede ham på smykkerne. Men siden har det ikke været nyt om den forsvundne aalborgenser, og selv om han nu anses for at være i live, har politiet ikke droppet eftersøgningen. - Vi håber fortsat på henvendelser fra folk, som har set Leo Rosenboerg. Selv om han er en voksen mand, der selv må bestemme over sit liv, er han tydeligvis syg og trænger til hjælp. Derfor fortsætter vi eftersøgningen, siger Søren Muhlig fra Aalborg Politi. Leo Rosenberg efterlod ved sin bortgagng et afskedsbrev til familien, hvori han fortalte, at han ville tage med færgen til Sverige og ikke gå fra borde. Siden har politiet holdt øje med, om der er trukket på bankkontoen eller ringet på mobiltelefonen. Ingen af delene er tilfældet.