Spanien

49-årig dansker dræbt i Spanien

scanpix

scanpix

København: Kriminalpolitiet i det spanske Guardia Civil efterforsker et drab på en 49-årig dansker begået i en luksusvilla i Torrevieja syd for Alicante. Danskeren blev fundet af sin chauffør, som slog alarm. Den 49-årige havde lejet villaen af en tysk familie i bebyggelsen Los Balcones, hvor naboer sagde, at han opførte sig mærkeligt, siden han ankom for 12 dage siden. Danskeren havde mærker efter et slag i hovedet, da han blev fundet på gulvet i korridoren tæt på sit soveværelse. /ritzau/