49-årig lovede betjent lussinger

Tre mand røg i detentionen i Frederikshavn efter diverse slagsmål.

Tre mand måte overnatte i detentionen i Frederikshavn. Arkivfoto: Ulrik Bang

Tre mand måte overnatte i detentionen i Frederikshavn. Arkivfoto: Ulrik Bang

- Du kan få et par flade. Sådan lød det til en betjent, da en civilpatrulje sent fredag aften ville gribe ind i et slagsmål i Tolne. Men sådan må man ikke tiltale ordensmagten, og så måtte den berusede 49-årige mand bag ordene en tur omkring detentionen i Frederikshavn for at sove rusen ud. Det samme gjaldt en 24-årig mand i forbindelse med et slagsmål i Strandgade i Frederikshavn. Ukvemsord Her brugte ungersvenden ukvemsord mod betjentene, der skulle stoppe slagsmålet, og også han måtte omkring detentionen og sove rusen ud. - Det gik specielt ud over en af vore kvindelige kolleger, så den unge mand burde vaske sin mund med sæbe, lyder det lettere opgivende fra vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi. Den tredje beruser var indblandet i husspektakler og måtte også sove rusen ud i detentionen i Frederikshavn.