Dorf

49 tog på bustur til den nye del af kommunen

BRØNDERSLEV:Det blev en vellykket tur for beboere på Plejehjemmet Kornumgaard i Brønderslev. Vennekredsen havde sponsoreret en tur til Dronninglund. - Vi havde Jørns Busser til at køre, ligesom Kornum-gaards egen bus blev sat ind. 49 var med på turen, fortæller formand for vennekredsen, Esther Sørensen. Turen gik over Dorf Møllegård og på skønne veje ned gennem Dronninglund Storskov, forbi Dronninglund Slot, til Dronninglund Hotel, hvor der ventede et flot kaffebord med lagkage og hvad der ellers hører til. -Det var en dejlig tur, og beboerne var bare glade, siger Esther Sørensen.