5.a fra Aalestrup videre i quiz

Klassen vandt over hold fra Simested og Vestrup.

Farsø 6. oktober 2008 10:51

I øjeblikket afvikler Vesthimmerlands Biblioteker læsequiz for kommunens 5. klasser. Torsdag dystede tre hold på Aalestrup Bibliotek om en plads i finalen, som finder sted 30. oktober på Knaberscenen. Der blev gået til den med stor iver - både i spørgsmålene til Josefine Ottesens forfatterskab, de almene spørgsmål og de praktiske opgaver, og kammeraterne gjorde hvad de kunne for at støtte og opmuntre deres hold. Holdene var meget jænbyrdige, men 5.a fra Aalestrup Skole vandt over holdene fra Simested og Vestrup. Klasselærer Dorthe Thomsen har stor ros til arrangementet. Børnene har været topmotiverede, er gået op i forberedelserne med liv og sjæl og har fået læst en masse. Finalen kommer blandt andet til at dreje sig om bogen Ørnens øje, så den fik alle elever fra 5a med hjem, så de kan være godt rustede til at møde vinderholdene fra Farsø, Løgstør og Aars.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...