Schweiz

5. plads til Kimbrergarden

} MUSIK: Trods deltagelse af en række mere professionelle korps blev Kimbrergarden langt fra nummer "sjok" , da den i Århus deltog i DM for bygarder. De glæve kimbrere fra Aars klarede sig faktisk flot ved DM-stævnet, der traditionen traditionen tro blev indledt med en stjernemarch gennem byens gader, hvorefter der var indmarch og åbningsceremoni på stadion for de ikke færre end 44 deltagende garder. Der blev holdt taler af bl. a. Landsgardeforeningens protektor, Grev Ingolf af Rosenborg, spillet honnør-march og aflagt DM-ed. - Solen bagte på de uniformerede gardister, men vi var forberedt på varmen og sørgede for at have masser af vand. Desuden havde vi en god portion selvtillid med i rygsækken, da vi havde øvet flittigt forud for stævnet, fortæller tambourmajor Maria Lynnerup. Trommekorpset og brassbandet spillede det bedste, de havde lært, og førstnævnte opnåede en 5. plads - kun få point fra 3. pladsen. Brassbandet blev nr. 24. plads ud af 26. - Selvom vi ikke blev beriget med en pokal, var alle enige om, at det havde været nogle gode dage. Og vi fik også inspiration fra andre gardere og oplevede garderkulturen, når den er bedst, slutter Maria Lynnerup. } TIL SCHWEIZ: Aars BMX klub Lynet er repræsenteret ved sommerens EM i Scweiz, og ret naturligt er det ved Danmarksmesteren fra i fjor i 10 års klassen, Rex Sixhøj Laursen. Nu deltager han i 11 års klassen, så derfor regner han ikke med at nå helt til tops. Der ventes op mod hundrede deltagere i hans klasse, og mange af dem er særdeles skrappe: - Men Rex vil selvfølgelig forsøge at give dem kamp til stregen, for han giver sig altid hundrede procent. Så vi ønsker ham held og lykke ved Europamesterskabet, siger Ilse Poulsen fra BMX-klubben. - Det er i øvrigt også for at holde ferie, at Rex og hans familie drager den lange vej til Schweiz. De glæder sig meget til at se bjerge - og det behov skulle nok blive dækket, når de er midt i Alperne, tilføjer Ilse Poulsen.