50.000 kr. til fynsk bigband

Det fynske jazz-bigband TipToe BigBand er af Fyns Amts musikudvalg valgt til Årets Musiknavn 2003. Med udnævnelsen følger 50.000 kr. Orkestret, der har 18 musikere og snart har eksisteret i 10 år, har udgangspunkt i Odense, herunder kredsen af rytmisk musikstuderende på Det Fynske Musikkonservatorium. Udnævnelsen foretages og markeres ved en præsentationskoncert i Jazzhus Dexter i Odense fastelavnssøndag 2. marts. /ritzau/