Børnepasning

50 år og stadig ung

Børnehaven Hedelundsgade, der er Brønderslevs ældste, fylder onsdag 50 år

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

ellen Bak og Else Volden (i baggrunden) ved den historiske udstilling i børnehaven.

- Det er bare Danmarks bedste børnehave. Det siger formand for forældrebestyrelsen, Anders Majlund Christensen. Han har for tiden sit tredje barn gående i børnehaven, og barn nummer fire er allerede skrevet ind. På onsdag markerer børnehaven sin 50-års fødselsdag. Anders Majlund Christensen var ikke i tvivl om, hvor han ønskede, at hans børn skulle gå. For tiden er det fireårige Valdemar, der går i børnehaven. Frederik på 14 og Andrea på 12 år har gået i børnehaven. Og Sigrid på ét år skal efter planen også gå i Hedelundsgades Børnehave. I fjor blev Anders Majlund Christensen valgt til formand for forældrebestyrelsen, og han er nu i gang med sin anden formandsperiode. Det han sætter højt er, at det i høj grad er uddannede pædagoger, der tager sig af børnene. - Det sikrer en vis kvalitet i børnehaven. - Børnehaven Hedelundsgade er præget af dynamik, og det er noget, vi forældre synes om. - Der er plads til bredden. For eksempel er der en litauisk dreng i børnehaven. Han er straks kommet ind i fællesskabet, og han lærer dansk ved hjælp af tegn og tale. Der er en god legeplads i Hedelundsgades Børnehave, og børnehaven benytter Georgine-Gården og Hedelund Rhododendronpark. Anders Majlund Christensen kan glæde sig over den opbakning, der er blandt forældrene. - Næsten alle hjem er repræsenteret, når der kaldes, siger han. Han er dog ked af, at der er planer om at ændre på ledelsesstrukturen, så der skal være en overordnet leder for flere børnehaver. - Der skal være ét forældreråd for flere børnehaver, og så forsvinder den nære. Man kan ikke have sin interesse i flere børnebørnehaver, siger han. Forældrebestyrelsen har som andre forældrebestyrelser protesteret imod planerne. - Vi håber da, at politikerne besinder sig, og ikke ødelægger noget godt, selv om embedsmændene står fast på deres idé. Det helt specielle ved børnehaven er, at der kun har været to ledere. Ebba Christensen var første leder, og siden 1982 har Lene Hardahl været leder. Lene Hardahl kom til børnehaven som pædagog i Ebba Christensens tid. Souschef Else Volden har i og 29 år været ansat i børnehaven. I alt er der otte ansatte i børnehaven, der har 56 pladser. For 18 år siden blev udvidet med en ekstra stue. Musikeren Leo Sanderhoff fra Brønderslev mindes forarbejdet til etablering af børnehaven. - I foråret 1957 blev Orla Larsen og Jeg spurgt, om vi ville spille sponsorpenge ind til Brønderslevs førte børnehave. Børnehaven skulle ligge i Hedelundsgade e og den blev tegnet af arkitekt M. Johs. Jepsen. - Vi mødtes ved Skolegades skole. Vi delte os i tre hold, hvor vi spillede forskellige steder i byen. - Der var en realklasse, der var med os, og som gik rundt med raslebøsserne i gaden. Skomager Jacob Christensen gik forrest i optoget med smoking og høj hat. - Vi spillede gennem de centrale gader i Brønderslev. Leo Sanderhoff mindes, at det var en dejlig solskinsdag med masser af mennesker over hele byen. - Vi spillede 32.000 kr. ind til hjælp til den første børnehave i Brønderslev. Det var rigtig mange penge dengang, fortæller Leo Sanderhoff. - Det var en stor glæde for Orla Larsen og jeg at bidrage til, at byen fik den første børnehave, siger Leo Sanderhoff. De 50 år markeres på onsdag, hvor der festes i Den Runde Pavillon i Hedelund Rhododendronpark i Brønderslev. Der sælges balloner til vejrs. Klokken 15 underholder P. J. Genbrug spiller op til fis og ballade. Der er i børnehaven lavet en udstilling om gamle dage.