50 år

Klaus Gottlieb

Klaus Gottlieb

¤Klaus Gottlieb, Aarhus Symfoniorkester, fylder tirsdag 50 år. Klaus Gottlieb er født og opvokset i København. Ligesom mange af sine kolleger havde han sin musikalske opvækst fra Tivoligarden, og da det blev alvor, valgte han at studere ved Det Fynske Musikkonservatorium. I 1978 blev han ansat i Aarhus Symfoniorkester som 3. hornist og har siden spillet alle pladser i gruppen. Han er en meget vidtspændende og virtuos hornist, der er meget interesseret i sammenspilskunsten. Det kommer Aarhus Symfoniorkester og i særdeleshed orkestrets horngruppe til gode, men Klaus Gottlieb har tillige dyrket sin passion i Århus Brass Quintet med mange koncerter og et par CD-udgivelser og ikke mindst i over 20 år i Århus Sinfonietta. Klaus har været med fra dette ensembles spæde start. Klaus Gottlieb har gjort det nyskrevne repertoire til sin hjemmebane, og i Århus Sinfonietta er han én af ¿stamspillerne¿, som er tryg at lytte til for kollegerne, hvis de er ved at komme på glat is.