Nørresundby

50 år

Teis Krabbe Nielsen

Teis Krabbe Nielsen

¤Teis Krabbe Nielsen, projektchef, Toftevej 33, Nørresundby, fylder i dag 50 år. Teis Krabbe Nielsen er født i Store Magleby. Som 10-årig flyttede han med familien til Hyllested i nærheden af Ebeltoft, hvorfra han tog studentereksamen. I 1979 flyttede han til Aalborg for at gå på universitet og blev i 1983 færdig som akademiingeniør. Fra 1983 var han ansat hos Aalborg Boilers, med en kort afstikker til Dansk Kedelforening. I 1985 var Teis på motorcykelsafari i tre måneder i Afrika sammen med gode venner. Siden 1998 har han været ansat hos Aalborg Energie Technik a/s som projektchef. I fritiden er han mest optaget af de voksne børn og sin kone samt et ikke helt nyt hus. Motorcyklen er også et kært eje, hvorpå han nyder at tage på ferie sydpå, især til Italien. Dagen fejres hjemme, med børn og frue.