Aalborg

50 år

Dorthe Rasmussen, A-kassekonsulent, Hustedgårdvej 3, Hjallerup, fylder lørdag 50 år.

Dorthe Rasmussen

Dorthe Rasmussen

Dorthe Rasmussen har været ansat i Kristelig Fagbevægelse de seneste 15 år og er glad for det, fordi hun oplever, at trods forskelligheder kolleger imellem respekterer og støtter man hinanden og er enig om at være effektiv og dyrke det gode humør. Hun har været i et par af Kristelig Fagbevægelses nordjyske afdelinger, der nu er blevet lagt ind under Aalborg afdeling, som hun er fulgt med til i 2008. Dorthe Rasmussens arbejde er at servicere kunder, der skal på uddannelse, og som kan få tilskud. Hun er uddannet som kontorassistent og har tidligere været kirkegårdsmedhjælper i 10 år.