50 år

Per Christensen, afdelingschef, Poseidonvej 79, Gug, Aalborg, fylder søndag 50 år.

Per Christensen

Per Christensen

Per Christensen har været ansat indenfor banksektoren i 29 år, heraf 20 år i Nørresundby Bank. Han blev ansat som bankfuldmægtig i bankens Vesterbro afdeling i 1990 og udnævnt til prokurist i 1997. I 1992 etablerede Nørresundby Bank ny afdeling i Vejgaard, og i den forbindelse blev Per udnævnt til souschef i den nye afdeling. En stilling som han varetog frem til marts 2001, hvor han valgte at søge nye udfordringer udenfor banken. I maj 2003 vendte han tilbage til banken, hvor han tiltrådte en stilling som erhvervsrådgiver i Vesterbro afdeling. Siden 2005 har Per været beskæftiget i bankens Grønlands Torv afdeling, hvor han samtidig blev udnævnt til afdelingschef. Per Christensen er bosat i Gug og har således et solidt kendskab til markedsområdet omkring Grønlands Torv. Derudover sidder han i bestyrelsen for Gug Erhvervsforening. Den brede bankfaglige uddannelse har han suppleret med en HD i regnskabsvæsen, og han har på det ledelsesmæssige område gennemført bankens lederuddannelse. Fritiden tilbringes i sommerhuset i Sæby. Per er meget sportsinteresseret, især i fodbold, og han er en ivrig AaB tilhænger. Han er også aktiv i sin fritid, hvor formen holdes ved lige med motionsløb. Dagen markeres med reception i Grønlands Torv afdeling fredag 23. marts kl. 14-16.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.