50 år

Lars Monrad-Gylling

Lars Monrad-Gylling

¤Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD A/S, Søllingsvej 7, Charlottenlund, fylder fredag 50 år. Lars Monrad-Gylling blev udnævnt til administrerende direktør for KMD i september 1998 efter at være tiltrådt hos KMD i 1997 som salgsdirektør. Han kom fra IBM, hvor han var i 12 år, senest som salgsdirektør for det daværende datterselskab Responsor. Som administrerende direktør for KMD har han stået i spidsen for virksomheden gennem Kommunalreformen i 2007 og salget af KMD til EQT og ATP i 2008. Lars Monrad-Gylling er cand.merc. fra 1985 med speciale i afsætningsøkonomi og strategisk planlægning fra Handelshøjskolen i København. Foruden et par bestyrelsesposter i private firmaer er han medlem af regeringens Højhastighedskomite, IKT-rådet, bestyrelsesmedlem i Fornyelsesfonden, medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse og forretningsudvalg, sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten og er netop blevet genvalgt som formand for IT-Branchen. Lars Monrad-Gylling er gift Helle, som han har børnene Emma på 10 og Mads på 15 med. Når han ikke er på arbejde eller tilbringer tid med familien, interesserer han sig især for rejser, alpint skiløb, sommerhuset, vandski og cykling.