Lyngså

50 år

Else Pe­der­sen

Else Pe­der­sen

¤Else Pedersen, Banevej 4, Sæby, fylder mandag 50 år. Hun kom efter endt skoletid i lære hos Tange Christensen i Sæby og var her et par år efter læretiden. Else Pedersen ville se noget nyt og flyttede til Silkeborg og siden i 1982 til Randers, hvor hun blev gift med Orla. Hun har arbejdet hos tøjfirmaet Fruensgård i Mariager og i salgsafdelingen hos Randers Handsker. Else Pedersen flyttede i 1994 med familien, der nu også bestod af datteren Monica og sønnen Nicolaj, til Djursland og fik her tilbudt jobbet som graver og kirketjener først ved Udby Kirke og senere ved Holbæk Kirke. Arbejdet som graver og kirketjener er Elses rette element, idet hun her kan få lov at arbejde med det, hun elsker, naturen og omsorg for mennesker, der har det svært. Mens hun boede i Holbæk, drev Else Pedersen forsamlingshuset, hvor hun ofte stod for madlavningen i forbindelse med fester i huset. Hun arbejdede ved Holbæk Kirke frem til 2006, da hun blev skilt fra Orla og igen flyttede til Nordjylland. Hun fandt sammen med Leif, der fyldte 50 år for få dage siden, og de hygger sig nu med at lave om i huset og ikke mindst haven. Else Pedersen blev 1. august 2006 ansat som graver ved Voer Kirke. Fødselsdagene fejres under private former i Lyngså klubhus.