Nibe

50 år

christian grishauge

christian grishauge

¤Christian Grishauge, salgsleder, Huulmøllevej 9, Nibe, fylder onsdag 50 år. Han er kontoruddannet hos installatør Verner Krag i Skalborg, og derefter blev han ansat på kontoret på Ørum Mejeri. Senere købte han gården Grishauge i Klim, og i 1985 begyndte han som chauffør hos sin far, Jørgen Grishauge, der formidlede SLS smågrisesalg. I 1999 overtog Christian Grishauge forretningen efter sin far. Den hedder nu Nordjysk Smågrisesalg og kører i hele landet, dog fortrinsvis i Nordjylland. Firmaet råder i dag over fem SPF biler, og Christian Grishauge har god hjælp af sin kone Sanne på kontoret. Hans største fritidsinteresse er musik. Som 10-årig begyndte han i Skovsgårdskolens hornorkester, og han spiller stadig i bandet Reminder.