Skørping

50 år

¤Conny Graff Horup, Rosenvænget 4, Skørping, fylder torsdag 50 år. Conny Horup er født i Gjern og voksede op i området omkring Silkeborg, hvor hun var den yngste af fire søskende. Hun arbejdede en tid på et reklamebureau og flyttede i nogle år til Fåborg, hvor hun var slagteriarbejder. Siden 1996 har Conny Horup boet i Skørping, hvor hun er gift og har to børn, Sofie og Pernille. Conny Horup har i en årrække været blomsterdekoratør på Comwell Rebild Bakker. Også i sin fritid arbejder hun med kreative ting og holder af at være sammen med sin familie og veninder. Hun er kendt som et glad og positivt menneske med et varmt hjerte for dyr. I en årrække har hun sunget i det rytmiske kor "De rytmiske unoder". Dagen fejres med åbent hus i hjemmet.