Aalborg

50 år

Anne Marie Andersen

Anne Marie Andersen

¤Anne Marie Firring Andersen, Digtervænget 59, Mariager, fylder i dag 50 år. Anne Marie (i daglig tale Mie) er filialchef i Nordea Bank i Skørping. Hun startede som elev i Andelsbanken i Aalborg i 1980 og har således været med hele vejen gennem Unibank til i dag Nordea og kan også snart fejre 30 års jubilæum. Trods en travl hverdag er hun meget engageret og er bl.a. formand for Hadsund Gymnastikforening. Hun har i mange år danset squaredance og har i en årrække været tillidsmand i banken. Ferien går helst til Frankrig, hvor forskellige vinområder besøges, men også sommerhusophold rundt om i Danmark er på ferielisten. Venner og familie glæder sig altid til at komme på besøg, for der er altid garanti for hygge og ikke mindst god mad, da Anne Marie elsker at eksperimentere i køkkenet.