EMNER

50 år

Erik Kristensen

Erik Kristensen

¤Erik Kristensen, Ugiltvej 399, Ugilt, fylder lørdag 50 år. Erik Kristensen er født i Mosbjerg og den ældste af tre brødre. Han voksede op i Vidstrup, men tilbragte meget tid i Astrup hos sine bedsteforældre. Og allerede da blev hans store interesse for mink vakt, idet hans bedstefar havde minkfarm. I 1979 blev Erik Kristensen udlært tømrer. Forinden havde han mødt Susanne, som han blev gift med i 1982, og de byggede deres første hus i Astrup, hvor deres tre børn kom til verden - to døtre og en søn. Erik Kristensen har i 25 år arbejdet inden for pelsdyrbranchen, indtil han for nylig skiftede erhverv og blev trucklærer på EUC Nord. Han er et meget vellidt menneske med en stor berøringsflade. Han har i mange år været en stor del af foreningslivet som bl.a. gymnastikinstruktør og "borgmester" i Ugilt. Han er aktiv jæger og har de seneste år arrangeret jagtrejser til Estland, som han har et særlig nært forhold til. Den nærmeste familie betyder alt for Erik Kristensen, og han er altid parat, hvis nogen har brug for hans hjælp. Udover at være en højt elsket far og ægtemand er han også blevet bedstefar - en titel han er meget stolt af. Fødselsdagen fejres i Ugilt Forsamlingshus lørdag aften sammen med familie og venner.