EMNER

50 år

Den nu tidligere formand for Danmarks Rederiforening Lars Vang Christensen fylder søndag den 1. januar 50 år.

Den nu tidligere formand for Danmarks Rederiforening Lars Vang Christensen fylder søndag den 1. januar 50 år.

¤ Lars Vang Christensen, der indtil for nylig var formand for Rederiforeningen, Herning, fylder søndag 50 år. Indtil for få uger siden var Lars Vang Christensen både formand i foreningen og direktør for rederiet Herning Shipping. Han blev 6. december imidlertid afskediget som topchef i rederiet efter syv år på posten. Herning Shipping, der tidligere var et familieejet rederi, blev i sommer overtaget af kapitalfonden Triton, der har indledt en ny udviklingsfase for rederiet. Med sit farvel til direktørposten blev det også til et farvel for Lars Vang Christensen til formandsposten i Rederiforeningen, der nu er overtaget af Carsten Mortensen, adm. direktør for rederiet Norden. Lars Vang Christensen blev formand for rederiernes fælles forening i foråret 2009. Lars Vang Christensen kom til Herning Shipping efter en lang årrække som ansat i Mærsk-koncernen. Her var han styrmandsaspirant tilbage i 1979 og blev siden direktør for A.P. Møller i Singapore fra 1997 til 2000 og siden direktør for Mærsk i Storbritannien fra 2000 til 2004. Efter flere end 20 år i udlandet lod Lars Vang Christensen sig lokke tilbage til Danmark for at lede et tankskibsrederi i vækst i form af Herning Shipping, der råder over omkring 40 tankskibe. Rederiet har imidlertid været hårdt ramt af flere års krise i skibsfart oven på den internationale finanskrise./ritzau/