EMNER

50 år

Jacob Fynbo, JacoBil-Autogaarden, Kærvej 2-6, Hirtshals, fylder torsdag 50 år.

Jacob Fynbo

Jacob Fynbo

Jacob Fynbo er født og opvokset i Hirtshals, og fra han som 14 årig blev tankpasser hos Carsten Hansen BP på Hirtshals havn har han været omgivet af biler, benzin olie, diesel m.m..,idet han efter endt skolegang kom i lære som mekaniker hos Brdr. Møll i Hirtshals. Da han var udlært og havde aftjent sin værneplig, vendte han tilbage til Hirtshals og overtog forpagtningen af den servicestation, som nu var blevet til Q8 efter Carsten Hansen. Jacob Fynbo drev Q8 i mange år, indtil han i 2005 købte ejendommen Kærvej 2-6 i Hirtshals med den daværende Metax servicestation, værksted, bilhal m.v. Stationen er senere blevet til UNO-X-servicestation. Her har Jacob udbygget og ombygget lige siden, så servicestationen i dag fremstår tip-top moderne med butik, vaskehal og nyindrettet værksted. I 1986 blev Jacob gift med Marilyn. I ægteskabet er der tre børn, Charlotte, Christian og Christine, så når han kan slippe bilerne, er det familielivet, der nydes.