50 år

Musik 26. september 2007 06:00

Morten Kærså, sangskriver, sanger, tangentspiller, guitarist m.m., Sve-rige, fylder i dag 50 år. Bedst kendt er Morten Kærså uden tvivl for to musikalske opfindelser. Dels gruppen Sneakers, som i 1979-83 om nogen lagde bunden og stilen for dansk pop/rock-lyd, også takket være sangerinden Sanne Salomonsen. Dels bandet Moonjam, som har eksisteret siden 1985, og som netop har udsendt hit-opsamlingen ¿Flashback - The Very Best of Moonjam¿. I sin tid opstod Moonjam som fast band i kølvandet på Morten Kærsås succesfulde musical ¿Sarai¿ på Bellevue Teatret. Desuden har Morten Kærsø lagt navn til et væld af film- og tv-remaer. Musikken har Morten - ligesom brødrene Rasmus og Mads - hjemmefra, takket være moderen, børnehave- og musikpædagogen Lotte Kærså. I de senere år har Morten Kærså stået bag dels Transmissionstrio sammen med Rasmus Kærså (bas) og Klaus Mentzer (trommeslager), som spiller bossanova, lounge, jazz og blød salsa, dels projektet The Piano - en slags Moonjam, bare uden den bærende lyd af saxofon - som Morten Kærså for tiden kæmper for at gøre berømt i udlandet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...