EMNER

50-året for tragisk skibsforlis højtideligholdes på dagen

Hvorfor det nye ishavsskib "Hans Hedtoft" i 1959 sank og tog 95 mennesker med sig, er aldrig opklaret

I morgen er det præcis 50 år siden, at grønlandsskibet "Hans Hedtoft" forliste på sin jomfrurejse fra Julianehåb til København. Alle 95 ombordværende omkom. Men hvorfor det skete, har man aldrig fundet ud af. I 2005 blev der opsat en mindeplade for de omkomne. I anledning af 50-års-dagen samles de efterladte ved mindestenen på Nordatlantens Brygge i København. - For at mindes de omkomne - og i øvrigt være sammen med nogle, der deler og forstår vores sorg, siger Sandra Vinding. Hendes far var blandt ofrene. I 1999 var hun med til at danne Pårørendegruppen efter Hans Hedtofts forlis 1959. 29. januar 1959 stod det 2800 bruttoregisterton store nye skib fra Den Kongelige Grønlandske Handel ud fra Julianehåb i Grønland med kurs mod København. Om bord var 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer, voksne og børn. 30. januar befandt skibet sig i farvandet syd for Kap Farvel på Grønlands sydspids, hvor det blev ramt af et voldsomt uvejr. I løbet af ganske få timer fyldtes skibet med vand for til sidst at forsvinde i havet med alle ombordværende. Skibet var bygget, så det ikke kunne synke. I alle årene har forliset derfor været omgærdet af mystik. Der har været flere forsøg på at sætte en efterforskning i gang for at finde vraget af skibet, men sponsorerne er udeblevet, og gåden er fortsat uopklaret. Det eneste, der er fundet fra "Hans Hedtoft" er en redningskrans. Den drev i land i Island ni måneder efter forliset. Ikke alle efterladte ønsker, at skibet bliver fundet. Følelserne er meget blandede, siger Sandra Vinding. - Nogle vil gerne have, at det bliver fundet, så man måske kunne få en konkret forklaring på, hvad der skete. Andre har overhovedet ikke lyst til, at skibet findes af hensyn til gravfreden. Det er dog langt de fleste, der gerne vil vide, hvad der skete, siger hun. Vraget af "Hans Hedtoft" ligger på 3000 meters dybde i området syd for Kap Farvel. Området er et af de sværeste steder i verden at lede efter skibsvrag på grund af vejrforholdene. Grønlandsskibet fik sit navn efter den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft, der døde i 1955. I en ny bog "Skibet der forsvandt. Historien om Hans Hedtofts gådefulde forlis" fortæller journalisterne Lars Halskov og Morten Halskov for første gang hele historien om en af danmarkshistoriens største skibskatastrofer./ritzau/