50-årig kører videre

Færdselsforseelser 26. september 2007 06:00

{ GRENAA: Politiets forsøg på at fjerne en 50-årig spritbilist fra gadebilledet led tirsdag skibbrud ved Retten i Århus. Manden er gentagne gange blevet taget for at køre en brandert hjem og for at sætte sig bag rattet, selv om han forlængst er blevet fradømt kørekortet. En lovændring har udvidet strafferammen for spritkørsel så meget, at politiet nu har mulighed for i særligt grove tilfælde at kræve folk fængslet, og det var den mulighed, Østjyllands Politi ville prøve af. Manden har tre sager om spritkørsel fra juli og august, der endnu ikke er afgjort ved retten, og politiet har beslaglagt to af hans biler. Den seneste dom er fra 2005, og det var rettens begrundelse for ikke at fængsle ham. Politiet har kæret afgørelsen til Vestre Landsret./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...