50 dage betinget for vold

Aalborg 1. maj 2003 08:00

AALBORG: En 18-årig mand har i retten fået 50 dages betinget fængsel samt 60 timers samfundstjeneste for et voldeligt overfald i januar. Overfaldet fandt sted ved en fest i en ungdomsklub i Aalborg Øst, og den unge mand, som kun var 17 år på gerningstidspunktet, blev kendt skyldig i at have givet det jævnaldrende offer en knytnæve i hovedet og for at have fulgt op med slag og spark på kroppen og i hovedet. Den unge mand kunne erkende et enkelt slag i hovedet og tilstod også at have stemplet ofret med et spark i brystet, men han afviste kategorisk at have sparket ofret i hovedet, hvilket han ikke desto mindre blev dømt for. Ifølge sagens oplysninger kom de to på kant med hinanden, fordi voldsofferet angiveligt tog en cigaret ud af munden på den 18-årige, som i øvrigt modtog rettens dom.tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...