50 Rotary-klubber mødes i Rebild

EMNER 8. september 2002 08:00

REBILD: De knap 50 Rotary-klubber i Midt- og Nordjylland samt på Færøerne mødes i weekenden 14. og 15. september på Hotel Comwell Rebild Bakker for at sætte fokus på årets mange aktiviteter og humanitære hjælpeprogrammer. Borgmester Børge Olsen, Skørping Kommune, byder velkommen til de mere end 200 deltagere, som også tæller gæster fra Inner Wheel, andre danske Rotary-distrikter, internationale repræsentanter fra USA og Norge og de op mod 30 unge udenlandske udvekslingsstudenter, som netop nu og i resten af skoleåret bor hos danske Rotary-familier. Et af konferencens mange emner er Rotary Internationals indsamling af 80 mio. dollars, som via verdenssundhedsorganisationen WHO skal bruges til fuldstændig bekæmpelse af polio på jordkloden. Desuden sættes der også fokus på Rotarys populære og eftertragtede udvekslingstilbud for unge, både når de rejser ud som enkeltpersoner og i grupper. Lørdag eftermiddag besøger ledsagerne Lindenborg Gods, og konferencedagen rundes af med festmiddag, underholdning og dans på konferencecentret i Rebild Bakker. Rotary-klubben i Hobro står bag det omfattende mødearrangement, som ledes af distriktets guvernør, rektor Birger Axen, Hobro Gymnasium og HF, og klubbens præsident Henrik Schacht.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...