Nørresundby

500 år gamle malerier reddes

} Fugt, rust, revner og afskallet maling har tag i Vrå Kirke. Den trænger til at blive sat i stand: Arbejdet er vurderet til at koste knap seks millioner kr. Men pengene findes ikke foreløbig. Et par fonde har dog givet hver over 300.000 kr. til det allermest nødvendige: Den over 500 år gamle altertavle renoveres hos en konservator i Nørresundby, og nogle af de gamle kalkmalerier sættes i stand. De er malet af Sæbymesteren omkring år 1500. En konservator fra Nationalmuseet har renset de medtagne malerier og de næste par måneder lægger hun gule og røde okkerfarver samt sorte kulfarver på, hvor malingen mangler.